5 trin til at blive en succesfuld vært:

For at blive en uforglemmelig vært, er det vigtigt, at du sætter de bedste rammer for dig selv – både i forberedelsesprocessen og på selve aftenen.

PRAKTISK:

Det er vigtigt, at du som vært har forberedt og gjort dig nogle tanker om dine ønsker og behov inden du arbejder videre. Din afklaring gør processen overskuelig og mindre udfordrende. 

  • Ha’ styr på antal deltagere, budget og jeres behov. 
  • Du skal sikre dig en bekræftelse på dine aftaler. 
  • Vær bevidst om, hvilke type fest du ønsker at afholde. 

 

INVITATIONER:

Når du sender en invitation, er det vigtigt, at layoutet afspejler den fest, du ønsker at holde. Desuden er det vigtigt, at gæsterne bliver informeret omkring lokation og tidspunkt. 

  • Vedlæg en kørselsvejledning og informerer om parkeringsmuligheder. 
  • Giv information om overnatningsmuligheder. 
  • Bestem dato for sidste udmelding. 

 

SKAB OVERBLIK:

Når invitationerne er afsendt, er det vigtigt, at du skaber overblik over forberedelsesprocessen. 

  • Skab dig et visuelt overblik – en to-do liste, en kalender, en brainstorm? 
  • Hvilke punkter er der styr på – hvilke punkter mangler du? 
  • Vær i dialog med dine leverandører – du skal have en god mavefornemmelse. 

 

VÆR FORBEREDT:

Når du har fået styr på alt det praktiske, er det vigtigt, at du har fokus på selve aftenen. For at du som vært kan shine, skal du være forberedt til fingerspidserne. 

  • Du skal have styr på aftenens programs og detaljer. 
  • Du skal sikre dig, at dine gæster har en kontaktperson ved indslag eller lign. 
  • Du skal forberede dig på en velkomsttale – hvilken information har dine gæster behov for?

 

SELVE AFTENEN:

Som vært er din rolle fastlagt og dine forberedelser skal stå sin prøve. På aftenen vil din forberedelse afspejle sig i din afslappede figur. 

  • Du skal sikre dig, at du har en fast kontaktperson på selve aftenen. 
  • Klæd dig efter, hvilken fest du har planlagt. 
  • Sørg for at være afslappet og smilende – dine gæster skal føle sig velkommen.