Bryggerboligen

Skab en ny ret, lav din egen øl, lær af en gæstekok og leg dig frem …

I gamle dage fungerede Bryggerboligen som Ceres Bryggeriets besøgslokale – men når vi fortæller folk, hvad der sker derinde i dag, ser de på os, som om vi lige har omtalt et magisk rum i en Harry Potter-bog:

I Bryggerboligen møder du den ene dag en ølsommelier, som tryllebinder dig med smagsprøver og ekspertråd om øltyper, du ikke anede eksisterede. Næste gang du kigger ind, hilser du på en gæstekok fra en anden restaurant – nogle gange fra udlandet – som eksperimenterer nye retter frem for øjnene af dig og måske pludselig inviterer dig til at røre, smage, deltage og afprøve.

Legeplads, food lab-eksperimentarium eller selskabslokale with a twist? Hvad du ønsker …

Måske bruger du lokalets bottleshop, mens du laver din egen øl, inkl. designet på etiketten. Bagefter hjælper vi (og en særlig maskine) dig med at hælde din egen hjemmebryg på en 2-liters-kande; en growler, du kan åbne og lukke efter behag – og tage med hjem.

Bryggerboligen er også en enestående kombination af restaurant, selskabs- og eventlokale med plads til 40-50 gæster:

Reservér plads i Bryggerboligen til fx konfirmation, fødselsdag eller jubilæum.

Ring nu og hør nærmere – på 72 27 57 57.